Portræt af Johan Eriksen

“Boksningen har lært mig at yde mit bedste som menneske”

Af: Eva Krarup Nielsen
evnie11@student.sdu.dk

Johan Eriksen er 20 år gammel, og født og opvokset på Nordsjælland. Han blev dog tidligt klar over, at disse omgivelser blev for snævre for hans eventyrlystne karakter, og søgte derfor nye græsmarker. på henholdsvis Stevns Gymnastik- & Idrætsefterskole og Rødding Højskole, før han endte på journaliststudiet i Odense.

Da Johan gik ud af 9. klasse, havde han, efter eget udsagn, “ingen fornemmelse om hvordan man skulle opføre sig.” Dermed påbegyndte han en slags eksistentiel udvikling, som startede på efterskolen og blev udfaset 11. juni i år, da han stoppede på højskolen.

Johan beskriver højskoleopholdet som en dannelsesrejse, hvor han mødte andre, der var klogere og mere ambitiøse end ham selv, noget han savnede på gymnasiet. Det var også på højskolen, at litteraturens verden åbnede sig for ham, som noget andet end tørt 1700-tals stof, og istedet fik lov at læse Helle Helle og anden nyere litteratur.

Johan lægger ikke bånd på sig selv, og beskriver sig selv som som en udadvendt type, der smiler til folk i bussen, og som ikke bange for at gøre noget, der er anderledes. Selvtilliden fejler heller ingenting:

“Hvis jeg synes, det er sjovt at være nøgen, så gør jeg det!” siger han med et skævt smil.

Men til trods for Johans afslappede forhold til sin krop, indrømmer han alligevel, at han “virkelig har et stort issue med piger”.

Johan startede til boksning som 12-årig, dengang han havde langt hår i hestehale. og beskriver boksningen som det bedste, der er sket for ham. Hans dansk/kroatiske boksetræner Zdenko Santini, blev nærmest som en storebror for ham og Johan beskriver Santini som én af hans store inspirationskilder. De to fik hurtigt opbygget et meget nært forhold, som en naturlig konsekvens af “at de var meget i bad og sauna sammen”. Boksetræneren lærte Johan at være åben og venlig mod alle, og gav ham nogle grundlæggende sociale redskaber, som han har taget med sig videre i livet.

Johan beretter entusiastisk og med store armbevægelser om hans boksekarriere, og det skinner tydeligt igennem, at det virkelig er noget, han brænder for. Der skal helst ikke gå mere end én uge uden træning, for så bliver han rastløs. I 3.g blev han boksetræner, og lærer hvordan man motiverer folk og får dem til at yde sit bedste.

“Hold kæft, det har givet mig meget,” udbryder han eftertænksomt.